Jeg bruger udvalgte vågne timer på at drive en forretning som soloselvstændig og med nogle få, nøje udvalgte gode samarbejdspartnere. Til glæde for dig, men bestemt også for mig selv.
Livet er for kort til dårlige relationer.
Min familie og relationer betyder meget for mig, derfor nægter jeg at knokle mig selv ihjel. Men jeg bilder mig ind, at jeg gør mig umage for at skabe gode resultater for dig som kunde.
Men jeg er ikke, og vil ikke være billigst. En fair pris for et godt stykke arbejde.
Tager jeg ikke telefonen? Så er jeg sikkert ude og nyde et aktivt liv i naturen.
Du er også velkommen til at connecte på LinkedIn, så kan du også lave din research på mine tidligere ansættelser og uddannelser. Jeg har primært været selvstændig, men også arbejdet for SILVAN og Økologisk Landsforening. Uddannelsesmæssigt er jeg uddannet filosof og Cand.it.
Alt i alt en god broget landhandel, med hovedet skruet nogenlunde godt på og en pokkers masse praktisk erfaring.
Klar til at hjælpe dig og jeres virksomhed eller organisation.