IT-sikkerhed med overblik og ro i maven
IT-sikkerhed behøver ikke starte med lange rapporter, tekniske forkortelser og worst case-scenarier.
Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med først at skabe overblik: Hvor er de største sikkerhedshuller, hvad er vigtigst at få styr på, og hvor giver det mening at sætte ind først?
Vi kigger både på jeres egne systemer, website og mail, men også på de platforme, som virksomheden er afhængig af. Det kan være Google, Facebook og andre eksterne tjenester, hvor adgang, rettigheder og manglende kontrol hurtigt kan blive et problem.
Men IT-sikkerhed handler ikke kun om teknik.
Menneskelig adfærd og vaner spiller mindst lige så stor en rolle. Hvordan håndterer I passwords? Hvem har adgang til hvad? Og ved medarbejderne, hvad de skal være opmærksomme på, når en mail eller besked ser lidt forkert ud?
Målet er ikke at fjerne enhver risiko.
Det er at kende de vigtigste risici, minimere dem og vide, hvad I gør, hvis noget alligevel går galt. At I har en beredskabsplan og har taget stilling og er blevet bevidste.