Marketingstrategi med ro i maven
Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med at få styr på deres marketing, så tid og penge bliver brugt dér, hvor det giver mening.
Jeg har siddet på flere sider af bordet. Jeg har arbejdet på bureau, været onlinechef i SILVAN og har i mange år rådgivet og driftet marketing for virksomheder som selvstændig konsulent. Derudover arbejder jeg som syns- og skønsmand ved Danmarks Domstole i sager om digital marketing.
Det betyder, at jeg både kender bureauets, virksomhedens og den uvildige rådgivers perspektiv.
Sammen skaber vi overblik over jeres strategi, kanaler, data og samarbejdspartnere. Hvad virker? Hvad betaler I for uden rigtig at vide hvorfor? Og hvor skal I sætte ind næste gang?
Målet er ikke mere marketing.
Det er bedre marketing, som I forstår, kan stå på mål for og har ro i maven omkring.